| www.hprforedrag.dk | |
![]() |
|
|
Spise her, eller tage med hjem?
Høre én fortælle?
Hvorfor dog det?
Fordi det at lytte til en fortælling, hvor der for en gangs skyld er tid til at gå i dybden - det er ligesom at gå til koncert eller i teateret: Man sætter sig lidt tilbage og nyder både ordene og fortællerens engagement. Man får tid til at danne sig sine egne billeder undervejs, og man får tid til at le, grine, fortvivle, more sig, gyse, fnise, ja måske græde lidt. Den gode fortæller rører ved alle de strenge hos sit publikum, som vi kan lide at få rørt. Der er jo også det med de historiske emner, at det for mange mennesker er en stor fornøjelse at få dem genopfrisket: "Jo, det er rigtigt, det har jeg da forresten hørt engang, det var vel nok dejligt at få det sat sammen i en større helhed!" Eller for første gang: "Det der historie, det troede jeg da ellers var kedeligt!" Og så er det, man tænker på det berømte spørgsmål fra før: Ved den gode fortælling er der masser at "spise her", mens ordene lyder i rummet, men nok ligeså meget at "tage med hjem". Og det er jo ikke et dårligt udbytte af en kunstnerisk oplevelse. Vel? Fra: Sådan gik Højskoleugen 2007 16. til 20. april 2007 Hans Peter Rasmussen ![]() Er en kendt og elsket foredragsholder i Biecentret, og kan fortælle om snart sagt ethvert emne, man måtte ønske. Man kan uden at overdrive betegne ham som livskunstner, forfatter, pianist, foredragsholder, guide og også meget andet. Hans Peter har været med i Biecentrets højskole før, og var igen i år med på opfordring af mange deltagere. I år var emnet Mozart i anledning af hns 250 års jubilæum sidste år. Med Hans Peter Rasmussens sædvanligt sprudlende fortællertalent blev det ikke kedeligt. Ingen anden komponist har betydet så meget for musikken i Europa som Mozart. Og ingen anden komponist er der blevet fortalt så dramatiske legender om. Er de sande? Tja, det kan vel betvivles, men de er ihvertfald gode! Vi hørte om Mozarts liv, og Hans Peter Rasmussen satte sig undervejs i foredraget til klaveret og spillede noget af Mozarts klavermusik. |
| H. P. Rasmussen © 2007 |
Forside •
Om mig selv •
Emner •
Pressen •
Hvor kommer jeg? •
Kontakt •
Tekster
Graphic Design by S. Rønnow |